Annonce

Annonce

Svar: Mad med klumper.


28. april 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Tak for dit brev, tillykke med den lille pige og velkommen til:)

Mange børn vil først være parat til at tygge mad i stykker, når de er mellem 8-9 måneder gamle, så måske har din datter blot brug for lidt mere tid. Det lyder jo som om at hun godt kan kapere mad, som hun selv sidder og gumler på - f.eks. ristede rugbrødsbjælker og det er rigtig godt, for det er med til at styrke hende mundmotorisk. Det at sidde og gumle på en rugbrødsbjælke, hjælper hende til at finde ud af, hvor langt ind i munden den kan komme før brækrefleksen stimuleres og stille og roligt begynder hun således også at kunne spise andre ting - uden at skulle kaste op.

Du fortæller at hun også godt kan spise fint revet æble og det er rigtig godt. Det må du gerne give hende på hendes grød, så grøden på den måde får lidt mere struktur og lidt mere bid. Men brødhapsere og små bidder af frugt, skal du nok vente en måneds tid med at introducere:) Lige nu kan du i stedet prøve med lidt mere mad i hånden. Det kan være bløde frugtbåde, som hun selv kan sidde med, sutte saften ud af, gumle lidt på. Det kan f.eks. være en appelsinbåd eller måske et stykke melon, som du hjælper hende med at holde. Det kan også være kogte grøntsagsbuketter som broccoli eller blomkål, ligesom du kan prøve at give hende en kartoffelbåd bagt i ovnen.

Du må gerne give hende havregrød og flerkornsgrød, som naturligt er grødtyper med lidt mere bid og fast konsistens, så hun finder ud af at arbejde lidt mere med skemaden. Og når du giver hende grøntsagsmos, så vil det være rigtig godt at du stadig laver den godt moset og sovset. Hun vil endnu ikke kunne kapere, hvis du moser grøntsagerne med en gaffel, men ...


Annonce

... det kommer hen af vejen. Prøv i stedet at lave en cremet mos, hvori du så tilsætter lidt bid - det kan være f.eks. en tsk fint hakket kød eller fisk eller en tsk kogte ris, så der er en lille smule struktur, men så portionen stadig er sovset og blød. Prøv også at købe babymiddagsretter på glas eller frost. De er ofte lidt mere sovsede og svampede i konsistensen.

Når hun bliver lidt ældre og bedre til at tygge, så prøv at holde tingene adskilt, så det hun får på en ske, kan mere eller mindre synkes, og det hun får med dine fingre eller med en gaffel, skal hun tygge og arbejde mere med. Det kan hjælpe hende til at finde ud af at spise det, at hun ligesom ved, at når du giver hende skemad, så behøver hun ikke tygge så meget.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Prøv, når du giver hende brødhapsere, at placere dem i siden af hendes mund, så hun med det samme tygger sammen på dem. Det vil hjælpe hende til at arbejde med maden og det er lettere for hende at styre maden - og hun undgår at få det galt i halsen eller få stimuleret brækrefleksen for meget. Når maden kommer ind foran i munden, så skal hun bruge ekstra mange ressourcer på at finde ud af at føre den med tungen over til siden, tygge på maden og bearbejde den før den så skal til svælget og synkes.

Da hun ikke er så gammel, så lyder det for mig helt okay at hun stadig har brug for lidt tid. Men når det er sagt, så kan det naturligvis også godt være at hun har brug for lidt ekstra mundmotorisk stimulation. Der findes f.eks. ergoterapeuter som er uddannet i at hjælpe børn med spiseproblemer og hvis det fortsætter kan I naturligvis godt overveje at kontakte en sådan.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce